Den gode anbringelse set med barnets øjne

SMIL

Mit navn er Nick Anker Schøler
Jeg er 27 år gammel
Født og opvokset ved Silkeborg

Dette er en kort fortælling, om hvor jeg er kommet til den dag i dag.
Foredraget er en fortælling om mit liv, og folkene omkring.
Dette er blot for at fortælle hvem jeg er.

I en alder af 10 år, vidste jeg at jeg skulle være i service faget.

Så da jeg blev 15, startede jeg som opvasker, og da jeg blev 17 startede jeg i tjener lære. (2004)
Hvor jeg vandt DM og NM for tjener elever. (2007)
Efter uddannelsen som tjener, snuppede jeg lige en kokke uddannelsen med bagefter. (2008)
Hvor jeg endte med ROS til min eksamen. (2010)

Så kort efter min 23 års fødselsdag var jeg færdig med min anden uddannelse.
Herefter var jeg en tur på DFDS Seaways som tjener, i Holstebro som værnepligtig, en tur til København på NOMA. (2010-11)
Og vendte da hjem til Silkeborg igen, med start som Restaurant chef. (2011-12)
Blev da, headhuntet til at arbejde på Tekniske skole som faglærer, så jeg greb udfordringen. (2012-13)
Jeg er den dag i dag ansat i Jyske Banks Kantine som kok (10/3 -14).

Sport, har altid betydet rigtig meget i mit liv, jeg startede til spring/rytme gymnastik sammen med mine 2 “brødre” i en alder af 6, og gik til det i de næste 11 år.
Den dag i dag, lyder sporten på en hel del løb, men er gået over i at være triathlon, hvor jeg har gennemført en hel og en halv iron man.

Men dette er ikke, bare helt hvem jeg er.
Da jeg nåede til 2010 følte jeg at, jeg var klar til at gå mere i dybden med min barndom, tænke over hvad der skete.
Så jeg snakkede med min (pleje) mor, om at jeg godt kunne tænke mig at komme ud med min historie.
Vi blev enige om at jeg skulle tage kontakten til Tabuka.
Her fik jeg hjælp fra (den tidligere) formand for Tabuka, som gav mig en hånd med hvad jeg skulle sætte fokus på.
Hun tog mig med til 2 foredrag, hvor jeg på det andet, var vi begge på programmet.

Jeg er ofte blevet spurgt om jeg har læst mine sags akter.
Men jeg har aldrig rigtig følt mig klar til dette.
Men efteråret 2013, tog jeg mig sammen og tog ned på kommunen og ”bestilte” mine sags akter.
Da dette er utrolig tung og hård læsning, går det meget langsomt med at få læst, dette er et work in process.
Det er en så tung en opgave at læse, at jeg rent mentalt, psykisk ikke kan klare at være alene hjemme, så enten foregår dette hos min plejemor, eller med kæresten i nærheden herhjemme.
Men da jeg tydeligt kan mærke at det giver min en så stor forståelse på hvem jeg er/var, og hvad jeg kan, er det, det hele værd.



Siden da har jeg været afsted til ca. 10 foredrag. (2014).
Til plejefamilie kurser, skoler for psykologer, pædagoger, social rådgivere.

Jeg er tjener, kok og foredragsholder, men samtidig med det, så er jeg en lang og speciel historie, som jeg stadig er igang med at skrive.
Jeg er det barn som kan fortælle, hvad jeg som barn oplevede i denne verden, med en voldsom start på livet, som kan hjælpe jer med at få et indblik i et barns tanker og følelser.